Her er print toppen, hvor der kan skrives overskrift adresse osv. ind

Fritidshjem 2

Fritidshjem 2 ligger adskilt fra Lyngbjerghus, vi har til huse i "nr. 7", en tidligere lærerbolig, som vi kalder "Huset", samt i lokaler i forbindelse med Sognegården, som vi kalder "Rabalderstræde". Begge "huse" har indgang med garderobe, køkken, stue, 2 mindre værelser og toiletter.
"Huset" har en lille have med bl.a. gynger og hængekøjer. "Rabalderstræde" har en lille terasse med borde og bænke.
Vi benytter skolens faglokaler, især gymnastiksalen og skolekøkkenet til forskellige aktiviteter.
Vi deler legeplads med skolen og fritidshjem 1. Skolegården med legetårn, gynger, sandkasse, mooncars. Vores skønne skov med bl.a. bålplads og "børne-byg-selv". Helt ny tarzanbane med masser af udfordringer, sportsplads til boldspil, atletik m.m. og den nyanlagte skolehave med en dejlig bålplads. Vi benytter selvfølgelig også Sir-Lyngbjerg og lokalområdets faciliteter.

Vore huse er fristeder, hvor det skal være rart og trygt at komme. Vi er meget opmærksomme på, at styrke børnenes venskaber og sociale kompetencer. Vi er bevidste om, at vi har en opdragende funktion i samarbejde med forældre og skole.Vi vil være tydelige voksne, der kan og vil bruges. Vi er opmærksomme på vores funktion som rollemodeller for børnene. Vi stiller individuelle og fælles krav til børnene. Vores samvær med børnene bygger på nøglebegreber som tryghed, tillid, åbenhed og ligeværdighed.

I fritidshjem 2 er vi 2 pædagoger

Tilbage til forsiden - klik her