Her er print toppen, hvor der kan skrives overskrift adresse osv. ind

Dagplejen

Dagplejeren har ansvar for 3 - 4 børn i alderen 0 - 3 år. Dagplejeren og dagplejepædagogen samarbejder omkring omsorgen for børnene, børnenes udvikling og samarbejdet med forældrene.
Dagplejeren samarbejder med de øvrige dagplejere i området omkring gæsteplejen, legestuen og andre arrangementer.

Vi yder omsorg for flere børn på forskellige alderstrin, derfor tilrettelægges aktiviteter, så både små og store børn kan have det rart.
Ved tilrettelæggelse af aktiviteter tages der altid hensyn til, om et nyt lille barn har behov for ro og tid til at lære "det nye" at kende.
I løbet af en dag, kan der ske mange ting. Vi leger, vi synger og lytter til musik, hører historier, bager, tegner, maler og leger med ler og trylledej.
Børnene er så vidt muligt ude hver dag. Leger i haven og i sandkassen, spiller bold, gynger og cykler.
Vi går ture i lokalområdet, besøger andre dagplejere og leger med børnene der, eller vi mødes på legepladsen - leger sammen og spiser vores medbragte mad.
Vi mødes i Lyngbjerghus 1 gang i ugen. Dagplejepædagogen deltager nogle gange og sammen planlægger vi aktiviteter, som børnene kan have glæde af. Vi benytter et af fritidshjem 1's grupperum og skolens gymnastiksal.

8 dagplejere tilknyttet Lyngbjerghus.

Tilbage til forsiden - klik her