| Halmballegudstjeneste søndag aften ved Navr Kirke
Navr Kirke havde søndag aften noget så usædvanligt som en hamlballegudstjeneste. Menighedsrådet og Pastor Henrik Guldbrandt Kjær havde valgt denne utraditionelle måde at holde gudstjenesten i det fri og samlet halmballer til kirkerum i det fri og mindre hamlballer til bænke til menigheden.
Over 80 deltog i gudstjenesten, som også havde en vielse i kirken, hvor gudstjeneste på marken blev afløst af den kirkelige handling i kirkerummet. Der var til lejligheden bygget en lille kirke af halmballer. Murene var bigballer og bænkene mindre hamlballer.
Bagefter var der en reception i det fri for brudeparret, hvor der var sodavand til børnene og de unge samt vin til de voksne. Vil I vide mere skal I kontakte pastor Henrik Guldbrandt Kjær, Navr Kirke, T 9743 2011. Foto: Bent Tilsted/Tilsted Com
|








