Her er print toppen, hvor der kan skrives overskrift adresse osv. ind

 

Hvad gør jeg ved

 

Fødsel

Fødselsanmeldelse afleveres/sendes til sognepræsten Præstegårdsvej 2, Naur, 7500 Holstebro. Er forældrene ikke gift med hinanden vedlægges en Omsorgs-& Ansvarserklæring for at fastslå faderskabet.

 

Navngivelse

Barnet navngives senest 6 måneder efter fødslen enten ved dåb, ved henvendelse til præsten eller på www.personregistrering.dk

 

Dåb

Dåben aftales med præsten. Der skal være mellem 3 og 5 faddere (dåbsvidner), der indføres i kirkebogen med korrekt navn og adresse. For at blive fortrolig med dåben i kirken forudsættes en samtale med præsten.

 

Konfirmation

For at blive konfirmeret skal man a) være døbt før konfirmationen b) gå til konfirmandundervisning (7. klassetrin) c) gå i kirke.

Der afholdes konfirmation i Naur og Sir sogne den 2. søndag i maj (Mors dag!), medmindre at denne dag er Pinsedag.

Følgende dage ligger fast:: Den 9. maj 2010 - den 8. maj 2011 - den13. maj 2012 - den 12. maj 2013 - den 11. maj 2014.

 

Vielse

Et medlem af folkekirken med tilknytning til Naur og Sir Sogne kan blive viet i kirkerne. Vielsen aftales med præsten.

Tidligst 4 måneder før vielsen anskaffes en prøvelsesattest fra borgmesterkontoret i bopælskommunen.

 

Sygdom og dødsfald

Man kan altid kontakte præsten ved sygdom og andet, feks.hjemmealtergang.

Dødsfald anmeldes efter senest 2 hverdage til begravelsesmyndigheden, dvs. præsten/kirkekontoret i sognet, hvor afdøde havde bopæl. Anmeldelsen kan ske direkte til præsten eller via bedemand.